VELKOMMEN TIL KLARBORG
DESIGN PROCESSEN
Fra den allerførste skitse til den færdige figur – hver Klarborg-nisse bliver skabt med omhu og kærlighed. Gå på opdagelse i processen, hvor idéer bliver til figurer, der spreder glæde i hjem over hele landet.
Fra skitse til færdig figur
Hver Klarborg-nisse begynder som en idé, ofte inspireret af hverdagslivet eller et særligt minde. Etly skitserer de første idéer på papir, hvor figuren langsomt får sin form. Når designet føles rigtigt, begynder hun at forme figuren i ler, hvor de små detaljer får liv.


Det unikke Klarborg-udtryk
Klarborg-nisserne er kendt for deres varme, venlige udtryk og charmerende detaljer. De runde kinder, de livlige øjne og den hyggelige fremtoning gør hver figur unik. Det er netop dette udtryk, der skaber en følelse af genkendelse og nostalgi, uanset om man møder en nisse fra i år eller en fra 30 år tilbage.
Håndværk og kvalitet
Når en figur er færdigmodelleret, støbes den og bliver nænsomt håndmalet. Hver nisse får sine egne små unikke detaljer, hvilket gør, at ingen to figurer er helt ens. Denne omhu og respekt for håndværket sikrer, at Klarborg-nisserne ikke bare er julepynt, men små kunstværker, der skaber glæde i generationer.

